Hvis regeringen har flertal, kan de uden videre gennemføre alle de lovændringer, de kan ønske sig – det ville de fleste tænke, men faktisk så giver Grundlovens paragraf 42 et sidste bolværk mod, at oppositionen og befolkningen bliver tromlet ned af en flertalsregering.
For hvis oppositionen kan samle 60 mandater, kan et ellers vedtaget lovforslag blive sendt til folkeafstemning. Det er kun sket en eneste gang, og det er netop den, du kan høre om i afsnit 42.