I 1660 har biskop Hans Svane og borgmester Hans Nansen fået nok af adelens ophøjede magtposition og økonomiske privilegier. På stænderforsamlingen samme år arbejder de derfor målrettet for at gøre Danmark til et arvekongedømme – et tiltag, der skal svække adelens
indflydelse. Men deres plan udløser en uforudset politisk dominoeffekt: Kong Frederik 3. nøjes ikke med at sikre arveretten, han tager hele magten og indfører enevælden. Hvad nogen kalder et statskup, bliver dermed til det mest markante skifte i dansk politisk historie.